Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Bolton Indoor, England, 18.-22. februar 2020 (ITF 2)

Off court med Louise: Dramatisk nedpakning af en ‘bredhoftet dame’
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Tennis på to hjul
Den 24. februar 2019
Det er altså kørestolen, der er den bredhoftede dame – og det gør den til en besværlig rejsemakker. Foto: Line Falck Christensen

Off court med Louise: Dramatisk nedpakning af en ‘bredhoftet dame’

Hvad har en punkteret brasilianerfodbold, en stortrommetaske og bobleplast til fælles? Det er alt sammen del af Louise Willerslev-Olsens opskrift på at pakke sin tenniskørestol ned til de mange flyture i tuneringssæsonen.

Første del af enhver rejse begynder med pakning. Og jeg hader at pakke – og derfor er jeg også virkelig dårlig til det.
Når destinationen er en tennisturnering, så er det endnu værre. For udover hverdagstøj, tennistøj til varme dage, tennistøj til kolde dage, tennissko, ketchere, ketchertaske, solskærm, strenge og greb, skal jeg også pakke min tennisstol. Og det er en hel sportsgren i sig selv!

Nu tænker du måske, at jeg da bare kan klappe stolen sammen, ligesom en klapvogn, og begive sig af sted. Men ak. En tennisstol er en bredhoftet og solidt støbt dame, som ikke lige kan klappes sammen og lægges i bagagerummet på flyet.
“Da jeg startede med at spille turneringer i udlandet, pakkede jeg ikke stolen ned – som den dovne jubeloptimist, jeg er.”
Jeg kan heller ikke fragte stolen, uden at pakket den ned, fordi den så mangler beskyttelse under transporten – og forsikringen dækker naturligvis kun skader, når udstyret har været ordentligt pakket ned.
Men da jeg startede med at spille turneringer i udlandet, pakkede jeg ikke stolen ned – som den dovne jubeloptimist, jeg er.


Frem med min indre ‘MacGyver’

Det med at chance den på min stols vegne gik egentlig fint nok i et par år. Men fordi hjulene skråner udad på en sportsstol, er den bredere end en normal hverdagskørestol. Det betyder, at den let får klemt hjulene, hvis bagagefolkene i lufthavnen skubber stolen igennem en smal døråbning, eller hvis stolen bliver mast i bagagerummet på flyet. Det endte derfor – selvfølgelig – med, at jeg til træning en dag efter en turnering pludselig flåede halvdelen af mit ene hjul i stykker, da jeg skulle køre hurtigt frem mod en bold. Først troede jeg, at jeg bare var pokkers stærk (ROAR!), men så opdagede jeg, at hjulet havde fået et ordentligt tryk under den sidste flyrejse og var gået helt i stykker.
Derfor pakker jeg nu stolen ned. Men på ‘MacGyver’-måden.


En uglamourøs affære

Indrømmet, det har krævet al min kreativitet at udvikle denne form for nedpakning – hør bare her:
Først skiller jeg stolen ad, så både hjulene og knæspænderne bliver skilt fra stolens ‘krop’. For at beskytte forhjulet på stolen mod stød, har jeg taget livet af min brors gamle brasilianerfodbold (det var han ikke helt tilfreds med). Forhjulet stikker jeg ned i den punkterede fodbold og vikler, vikler, vikler tape omkring.
“Jeg får også næsten altid – trods store anstrengelser for at være elegant og tjekket – svunget mit hår ind mod klistersiden af tapen og flået noget af det ud.”
De to aksler på siden af stolen stikker jeg ned i nogle punkterede tennisbolde og vikler, vikler, vikler endnu mere tape om. Det kræver, at jeg mosler rundt med stol og tape, og det er altid en varm, svedig og pænt uglamourøs affære. Jeg får også næsten altid – trods store anstrengelser for at være elegant og tjekket – svunget mit hår ind mod klistersiden af tapen og flået noget af det ud i processen.

De løse dele på stolen, altså hjulene og knæspændet, bliver pakket separat i en taske. Men fordi jeg er en ægte opfinder, har jeg erstattet den professionelle hjultaske med en stortrommetaske, som beskytter indholdet bedre og kan rumme mere. Hjulene lægger jeg bare ned i tasken, men knæspændet vikler jeg ind i bobleplast. Ikke at bobleplasten tjener nogen særlig funktion, men så føler jeg i det mindste, at jeg har gjort noget for at beskytte knæspændet.
Og knap-så-vupti, så er stolen færdigpakket og klar til en tur i flyveren.

Der bare lige én ting til: Når stolen er pakket rigtig fint ned, og hjulene ligger godt beskyttet i den trygge trommetaske, så skal man (jeg) LADE VÆRE med at lægge et reparationssæt med nål og tråd ned i tasken. For selv om det er rart at kunne klare lidt on-the-spot-håndarbejde og reparere stofremmene på sin stol, så føler man sig rigtig dum, når man til en turnering åbner sin hjultaske og finder et dæk, der er spiddet af en synål og totalt punkteret. Gæt selv om jeg har prøvet det…

Har du læst dem her?