Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Toyota Open International de L'ile de Re i Frankrig, 17.-22. september (ITF 1-turnering)

Drømmen om PL fodrer min disciplin
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Vejen til Tokyo
Den 6. januar 2019
Louise har blikket rettet mod PL i Tokyo 2020 – men ved også, at det kræver mere end bare drømmen om en medalje til Danmark. Det kræver al hendes viljestyrke. Den har hun heldigvis virkelig meget af. Foto: Line Falck Christensen

Drømmen om PL fodrer min disciplin

De Paralympiske Lege er den klassiske drøm for mange sportsudøvere, men alligevel betyder PL mere for paratennisspillere, fortæller Louise Willerslev. Grand Slam-turneringerne er nemlig kun for nogle få af spillerne.

Spørger du Louise Willerslev-Olsen, hvorfor Paralympiske Lege egentlig er så stor en drøm for hende, får hun stjerner i øjnene:

“Selvfølgelig er det den klassiske drøm – især for konkurrencemennesket Louise! Og så fylder PL rigtig meget inden for paratennissporten. Præcis som i rasktennis har vi også grand slam-turneringer, der i øvrigt bliver spillet samtidig med hovedturneringerne, men det er kun de otte bedste på verdensranglisten, der spiller med. Så PL er ligesom det ypperste mål.”

“PL motiverer mig til at sætte mig ud i bilen kl. 05.30 på en mørk, råkold vintermorgen
og køre til træning.”

Og det er et mål, der kræver en helt særlig form for vilje.

“Drømmen om PL er noget af det, der motiverer mig til at sætte mig ud i bilen kl. 05.30 på en mørk, råkold vintermorgen og køre til træning i KB, inden jeg møder på arbejde. Jeg har brug for at have drømmen, for den fodrer min disciplin,” fortæller Louise, der tilskriver landstræner Morten Halvorsen æren for at have kickstartet den olympiske drøm.

Jeg vil bevise, at jeg god nok til PL

“Han har selv været med til PL som træner og var den første, der fortalte mig om det. Han fortalte om, hvor stor en oplevelse det havde været at gå ind på stadion – og da han ellers ikke er en, der er let at bevæge, så ved jeg, at det må være noget helt særligt. Derudover er det jo heller ikke, fordi vi vader i tilskuere, så at opleve den helt store platform… Det vil være vildt. Og så er der jo præstationen i sig selv. At jeg kan bevise overfor mig selv, at jeg hører til. At jeg er så god, at jeg bliver inviteret med.”

Har du læst dem her?