Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2021 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Alle ITF-turneringer er aflyst indtil videre.

Nu gælder det USA: Louise spiller i to topturneringer
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Vejen til Tokyo
Den 10. marts 2020
Louise skal spille udendørs i USA, og det kræver rigtig meget af hende - især i forbindelse med serven. For udenfor mangler hun visuelle holdepunkter i sit opkast. Foto: Line Falck Christensen

Nu gælder det USA: Louise spiller i to topturneringer

Louise Willerslev-Olsen ankom til Georgia i lørdags, og i morgen går det løs med ITF 1-turneringen Georgia Open. Derefter venter en såkaldt Super Series i Baton Rouge, og udover at det er de to sværeste kategorier (undtaget Grand Slams, som kun top 8-spillere må deltage i), så er USA en helt anden størrelse at spille turneringer i, fortæller Louise her.

Forberedelserne til de to turneringer i USA har været helt anderledes, end Louise Willerslev-Olsen er vant til. For selv om man måske kunne tro, at paratennisturneringerne er mere proffe ‘over there’, så forholder det sig faktisk lige omvendt, fortæller verdens 48. bedste paratennisspiller, Louise Willerslev-Olsen:
“USA er noget mere bøvlet, har det vist sig. Normalt køber man jo en såkaldt entrypakke, der indeholder turnerings-fee, transport fra lufthavnen og hotel – og ofte også mulighed for shuttle til og fra tennisanlægget. Men her har jeg selv skullet booke det hele, så jeg har booket et andet hotel, end det (dyre) hotel, ITF anbefalede – og så har jeg booket bil, så vi kan køre selv mellem turneringerne. Så der har været markant mere planlægningsarbejde, end jeg er vant til, og derfor er jeg simpelthen så glad for, at jeg ikke er alene af sted; min mor er med på den første turnering, mens min kæreste, Søren, kommer over til den sidste.”
“Grunden til at vi kører mellem turneringerne og ikke flyver er, at for hver gang jeg checker min sportsstol ind i en lufthavn, er der risiko for at den bliver skadet eller ødelagt – og det vil jeg simpelthen ikke risikere, nu jeg er af sted til de her to vigtige turneringer.”

Selskabet giver en anden spillero
Louise glæder sig meget over at have selskab i det amerikanske:
“Det er egentlig ikke, fordi jeg normalt stresser over at rejse alene – jeg er jo ret trænet i det – men her er det rart, at vi er to om tingene, fordi der er så meget, vi skal have styr på. Og så er der altid en, jeg kan slå med mellem kampene og varme op med, uden at jeg skal ud at finde en. Det kan lyde trivielt, men det at jeg ved, at jeg har en at spise med og snakke om kampene – og andre ting – med, det giver en anden ro,” fortæller Louise.
Og især træningen bliver vigtig, da de to amerikanske turneringer byder på hver sine udfordringer – Rome, Atlanta ligger nemlig noget højere end fx Danmark, mens det at spille udendørs efter en lang vinter indenfor også kræver tilvænning:

Som at spille tennis på månen

“Når du spiller på baner, der ligger højere over havet, end du er vant til, skal du vænne dig til, at boldene hopper højere. Jeg oplever det også, når vi spiller i Schweiz, hvor boldene hopper absurd højt – det må være sådan, det føles, at spille tennis på månen. Og det betyder selvfølgelig, at der er nogle slag, der er mere effektive der end andre steder, fx en topspinsbiold, der er meget ubekvem for modstanderen.”
“I forhold til at gå fra indendørs baner til udendørs baner er udfordringen selvfølgelig, at der kan være vind og sol, der forstyrrer mit spil. Men når du spiller udenfor, er der også færre visuelle holdepunkter at gå efter, især i forbindelse med serven. Et holdepunkt i forbindelse med opkastet betyder overraskende meget, fordi det gør det nemmere at vide, hvor bolden reelt ligger. Så der skal jeg lige indregne nogle dage til at vænne mig til det.”

Er den nye stol med?
Få dage inden afrejsen til USA fik Louise sin nye sportsstol – så bliver de to turneringer på den anden side af Atlanterhavet debuten for stolen?
“Nej, det gør de desværre ikke. Og det var en svær beslutning at træffe,” forklarer Louise.
“Normalt siger man, at man ikke skal ændre på sit udstyr senere end to uger før en turnering – oftest i forhold til ketcher og opstrengningen. Men da stolen jo betyder endnu mere for mit spil, så er det endnu mere vigtigt, at jeg har vænnet mig til den, inden jeg spiller turnering med den. Jeg nåede kun nogle få træninger i den inden afrejse, og Jamie anbefalede, at jeg tog den gamle stol med. Jeg bevæger mig godt i den nye, og det er klart en bedre stol, men der stadig nogle ting med den, der ikke sidder på rygraden endnu – hvor jeg risikerer at kompensere forkert.”
“Noget af det, der skal ‘køres til’ er drivringene – dem jeg driver stolens hjule fremad med. De er meget glatte, og der skal en del meter på tennisbanen til, før de er slidte nok til, at jeg får et godt greb om dem. Søren forsøgte godt nok at slibe dem med sandpapir og alt muligt for at se, om han kunne slide dem, men det gav ikke nok. Han knoklede virkelig for at få stolen klar!”

Hvad med coronavirus?
I skrivende stund (10. marts) er turneringen stadig på kalenderen, men coronavirusset har allerede betydet, at de to turneringer, der er i Europa i disse uger, er aflyst – de var planlagt i hhv. Italien og Schweiz, så det giver god mening. Louise håber dog, at de to amerikanske turneringer bliver gennemført:
“USA-turneringerne er klart et gamble, for det er svære turneringer – så jeg kunne måske være gået længere i nogle lavere rangerede turneringer. Omvendt skal jeg måske kun vinde en enkelt kamp herovre før jeg får lige så mange point med til verdensranglisten. Og uanset hvad vil jeg ikke se tilbage og tænke på, at jeg ikke havde turdet at tage derover.”

Har du læst dem her?