Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
British ITF 3 tournament, 13.-16. februar 2020 (ITF 3-turnering)

Off-court med Louise: Det sker der i virkeligheden, når tennisspillere fester
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Tennis på to hjul
Den 28. november 2019
Players parties kan være både fantastiske og... knap så festlige. Hør den skinbarlige sandhed om, hvad der egentlig foregår, når paratennistouren inviterer til fest. Foto: Line Falck Christensen

Off-court med Louise: Det sker der i virkeligheden, når tennisspillere fester

Alenlange taler, turneringsfrivillige ‘dressed to kill’ og opstemte spillere, der forstyrrer danserne på scenen - det er alt sammen en del af de klassiske ‘players parties’, som der bliver afholdt under de fleste turneringer, som Louise Willerslev-Olsen deltager i. Her tager hun dig med bag facaden på tennistouren og fortæller den skinbarlige sandhed om, hvad der sker, når paratennisspillerne slår håret ud!

Det er snart december, og dermed går vi festsæsonen i møde med både julefester og nytårsfester. Så det er jo den perfekte lejlighed til at fortælle om årenes players partys. For dem er der nemlig nogle stykker af!
De fleste turneringer afholder et ‘players party’ aftenen inden finaledagen. Nogle turneringer vælger ikke at afholde det, og så er jeg i al hemmelighed altid lettet. Mit problem er nemlig, at jeg egentlig er typen, som synes, at det er ganske fint at daffe direkte fra tennisbanen til aftensmad i sit svedige tennistøj, spise klokken 19, tage et varmt bad og derefter flade ud til Netflix. Jeg er, med andre ord, en 80-årig dame, der er fanget i en yngre krop. Så det er ikke mig, der holder dansegulvet åbent til efter midnat til de forskellige players parties.

En flaske vodka til fire spillere

Men – man skal jo vise turneringsledelsen, at man sætter pris på deres hårde arbejde med at afholde en turnering, så derfor er det, selv for en sofakartoffel som mig, god stil at deltage i et players party, hvis der altså er et. Du skal huske, at alle turneringer er afhængige af hjælp fra en række frivillige til at arrangere transport og generelt organisere turneringen. De hjælper med at hente og bringe spillere fra lufthavn til hotel og fra hotel til tennisbane. De sørger for vand og bolde. De laver mad og hjælper med at pumpe dæk. Osv. osv. osv. For dem er players party typisk et højdepunkt, hvor de får lov til at fejre en vellykket turnering, slå håret ud og feste igennem. Og det bør man som spiller deltage i.

Hvordan forløber en fest så?
Fordi jeg er en sulten dovenlars, er jeg lidt udfordret lige fra start af. For normalt betyder festligheder jo, at folk skal have tid til at pynte sig og se flotte ud. Og det betyder for det første, at der går endnu længere end normalt, før jeg får mad. Jeg kan især ikke følge med franskmændenes og sydeuropæernes spisetider og er allerede ved at omkomme af sult kl. 20. For det andet betyder festen, at jeg er nødt til at gøre mig bare en smule umage for at se nogenlunde præsentabel ud. Som minimum bliver jeg nødt til at tage bad inden aftensmaden… Men uanset, hvor umage jeg gør mig, så blegner jeg ved siden af turneringspersonalet, som specielt i Italien, Polen og Tjekkiet virkelig er glamourøse og klædt på til at feste. Men bliver jeg alt for trist over sin påklædning, så kan jeg altid dulme sorgerne i velkomstdrink. I Polen og Tjekkiet er der fx typisk en flaske vodka per fire spillere. Så er festen også sparket i gang!

Efter velkomstdrink, men inden maden, kommer talerne. Ligesom til bryllupper og familiefester er det ikke talerne, der er aftenens højdepunkt. Men ligesom til bryllupper og familiefester skal der holdes alle mulige taler – især hvis turneringen har jubilæumsår og optager nye spillere i deres Hall of Fame. Den ene skal takkes, den anden skal takkes, og der skal uddeles pokaler til doublevinderne (som tit spiller finale inden singlefinaledagen). For det meste forstår jeg ingenting under den første halvdel af talerne, fordi talerne tit bliver holdt på lokalsproget og først efterfølgende oversat til engelsk. Men jeg prøver at klappe og smile, når de lokale klapper og smiler, og så håber jeg, at jeg rammer nogenlunde rigtigt.
Men SÅ er der også mad! Juhuuuuu!!!!!

Politihunde, aerobic og mavedans
De fleste steder har maden fået et nøk opad til players party. Vinderen må være turneringen ‘Swiss Open’ i Geneve, hvor der var flere forskellige madstationer. Bl.a. stod der en kok, der skar frisk sashimi ud, og en anden kok, der lavede alle de fyldte isvafler, man kunne spise. Det var liiiiige noget for mig!
Den langsommeste (men måske også mest velsmagende) madservering findes ved de italienske turneringer. Her bliver maden typisk serveret i etaper. Jeg er desværre ikke lige så tålmodig og sludrende som italienerne, og derfor ender jeg normalt med at spise mig overmæt i den første servering af parmesanstykker og prosciutto. Og så sidder jeg og ærgrer mig, når fjerde tallerken lækker mad bliver sat på bordet, og jeg absolut ikke kan spise mere.

Efter maden går underholdningen i gang. For der er jo ingen fest uden ordentlig underholdning. Bedste underholdning var en tombola til Swiss Open i Schweiz – men det synes jeg nok kun, fordi jeg var så heldig at vinde en gratis overnatning for to på et godt lufthavnshotel i Geneve. Og jeg vinder ellers aldrig noget.

Ellers er der ret stor variation i underholdningen rundtomkring. Jeg har oplevet en hundetræner, der med sine schæferhunde demonstrerede, hvordan man træner politihunde i at nedlægge kriminelle! Og jeg har oplevet aerobic-dansehold og mavedanserinder. Den mest komiske danseopvisning var dog til en turnering i Kroatien, hvor en af de mere opstemte mandlige spillere uopfordret valgte at gå op og at deltage i mavedansen. Han var et liiiiiidt forstyrrende element i koreografien, og de stakkels mavedanserinder endte med at flygte fra scenen, fordi han flagrede så meget med sine stokke.
Og så er det normalt tidligt slut med festen for de flestes vedkommende, fordi spillerne enten skal spille kamp dagen efter eller pakke kuffert og forberede hjemrejsedagen.
Jeg glæder mig allerede til den næste fest!

Har du læst dem her?