Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Toyota Open International de L'ile de Re i Frankrig, 17.-22. september (ITF 1-turnering)

Off court med Louise: En golden retrievers madplan
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Mød Louise
Den 28. august 2019
Er der egentlig plads til kage, is eller slik hver dag i Louises madplan? Ork ja, fortæller hun her! Foto: Line Falck Christensen

Off court med Louise: En golden retrievers madplan

Ja, hvad har en golden retriever egentlig med en topatlets madplan at gøre? Læse videre og blive klogere - her, hvor Louise Willerslev-Olsen afslører, hvilken diæt hun sværger til (hint: den har noget med søde sager at gøre), og hvilken energiboost, der altid er gratis ved paratennisturneringerne verden over.

Da mit seneste blogindlæg handlede om morgenmad, kan vi lige så godt blive ved emnet mad og udbrede det lidt. Specielt fordi det er et af mine yndlingsemner i hele verden.
Først og fremmest må jeg indrømme, at jeg ikke er særlig flittig til at lave mad selv. En gang imellem kommer inspirationen over mig, og så laver jeg en ordentlig aftenmenu. Men så bliver jeg så udmattet af indsatsen, at menuen de efterfølgende dage står på kold mad eller takeaway.

Vælger turnering efter menuen
Men når det handler om at SPISE mad, så er jeg på pletten – hver eneste gang. Når jeg vågner, glæder jeg mig til morgenmaden, og når jeg har spist morgenmad, glæder jeg mig til frokost. Når jeg har spist frokost, så tæller jeg ned til aftensmaden, og efter aftensmaden glæder jeg mig til morgenmaden næste dag. Jeg er så glad for mad, at jeg – hvis jeg har valget mellem flere forskellige turneringer – helst vælger den turnering, der har den bedste mad! Jo, virkelig!
Det gode ved at dyrke sport er, at jeg jo er NØDT til at spise mad, så der er noget krudt at brænde af. Det siger jeg i hvert fald til mig selv. Problemet er til gengæld, at det jo ikke er ligegyldigt, hvad jeg spiser.
Det er mit indtryk, at der er mange holdninger til, hvordan vi atleter gennem kosten optimerer vores performance. Nogle sværger til plantebaseret kost, andre til palæo, andre til glutenfri, laktosefri osv. osv.

Den søde tand
Jeg er på ingen måde ekspert, og jeg bliver aldrig diætist, så min tilgang er meget jordnær. Jeg spiser, hvad der smager godt, og så prøver jeg at få både protein, ris/pasta/kartofler og grøntsager (gerne salat) eller frugt til mine måltider. Jeg er forfærdeligt glad for søde sager, så kage, chokolade eller is bliver det normalt også til hver dag. Og det er stort set dét.
Jeg prøver så vidt muligt at spise et stort måltid tre timer før en kamp, så der er godt tanket op, uden at maden tynger i maven, og så har jeg normalt en energibar, noget energidrik, mandler og rosiner eller en chokoladebar med på banen.

Go bananas!
Til næsten alle turneringer er der gratis bananer under kampene. Det benytter de fleste af spillerne sig af – , mig selv inklusive. Det er rart at have de ekstra energikilder med i tennistasken, så jeg altid er klar til at tage en hård tretimerskamp uden at gå ned på energi. Og så kan det være nødvendigt at blande noget ekstra energidrik, når det er varmt, så jeg får nogle elektrolytter og forbliver frisk i hovedet.
Hvis du nu sidder og håber på, at jeg har en tip-top optimeret diæt, som jeg kan foreslå andre, der dyrker sport, må jeg skuffe dig. Jeg har gjort meget lidt ud over at følge min fornuft og min appetit, når det gælder min kost. Og i bund og grund er jeg en golden retriever, der bare er ellevild med al mad – på nær fennikel, mynte og aubergine.

Har du læst dem her?