Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Gyor Open I & II, 23.-30. januar 2020 (Futures-turneringer)

Off court med Louise: Jordbærshake, hverdagsluksus og bagagelotteri
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Mød Louise
Den 14. januar 2020
Før Louise kan sætte sig godt til rette i flyet, skal hun ind i og gennem lufthavnen – og det er ikke altid lige nemt. Men ét er sikkert: Hun skal have en jordbærshake med på vejen! (Privatfoto)

Off court med Louise: Jordbærshake, hverdagsluksus og bagagelotteri

Hvis du undrer dig over, hvad de tre ting i overskriften har med hinanden at gøre, så er svaret: Louise Willerslev-Olsens tur gennem lufthavnen på vej til turnering. Det er nemlig ikke altid lige nemt med al den bagage, hun rejser med – men alligevel har hun flere gange droppet lufthavnsassistancen. Kom med ind bag security lige her!

Engang for lææææænge siden skrev jeg et blogindlæg om alt det praktiske i at rejse af sted til turnering som paraatlet. Jeg kan normalt ikke fatte mig i korthed på skrift, og det kunne jeg heller ikke ved dén lejlighed, så derfor tænkte jeg, at jeg ville dele blogindlægget op i to dele. Smart. Problemet er, at jeg bare aldrig skrev del 2 af blogindlægget. Og da jeg VED, at I alle sammen har siddet derude og bare VENTET på fortsættelsen til det første blogindlæg, vil jeg nu endelig rette op på miseren…

Hvis I ikke kan huske et halvt år tilbage, så må jeg hellere lige komme med en reminder om første blogindlæg: i del 1 fortalte jeg om, hvordan sportsstolen bliver pakket ned, så den er klar til flyrejse. Så i dag er vi nået til, at jeg ankommer til lufthavnen med en stol, der er pakket ned i to dele. Plus mig, en hverdagskørestol, en STOR håndbagage og en STOR (!) kuffert.

Så spørgsmålet er, hvordan jeg egentlig kommer videre derfra. For det første er der problemet med overhovedet at få fragtet alt udstyret hen til check-ind-skranken. Hvis bagagevognen bliver pakket HELT korrekt, så kan det godt lade sig gøre for mig at sidde i hverdagsstolen og skubbe bagagevognen, uden at hele læsset tipper af ved fodgængerovergangen. Men for det meste kører min søde mor mig i lufthavnen og hjælper mig af med bagagen.

Jordbærshake og euro
Når man som passager har funktionsnedsættelse, er flyselskaberne lovmæssigt pålagt at fragte to styk mobilitetsudstyr gratis per passager. Derfor betaler paraatleter ikke ekstra for at rejse med en hverdagskørestol og en sportskørestol, men det er normalt god stil at kontakte flyselskabet på forhånd, så de er klar over, at der skal være plads til den ekstra bagage på flyet.

Derefter går turen til security og igennem lufthavnen via den sædvanlige rute (tax-free efter vand, Joe & the Juice efter jordbærshake og avocadosandwich med tabasco og så Danske Bank for at hæve euro til at betale turneringsgebyret, som oftest betales kontant ved ankomsten til turneringen).

Stikker af fra assistancen
Fordi jeg har funktionsnedsættelse og derfor har behov for særlig assistance i lufthavnen, får jeg lov til at komme enten først eller sidst på flyet. Som regel kommer jeg først, og det synes jeg er en dejlig lille hverdagsluksus. Til gengæld skal jeg sidst AF flyet, men jeg må jo tage det sure med det søde og væbne mig med tålmodighed.

Da jeg er registreret i systemet som rejsende med funktionsnedsættelse, er der ved ankomst en lufthavnsansat klar til at assistere passageren ned til ankomstterminalen. Men nogle få gange er jeg altså bedre hjulpet ved bare at stikke af og klare resten af turen gennem lufthavnen selv – jeg har som hyppig flyrejsende lært de gode lufthavne og de mindre gode lufthavne at kende…

Bagagelotteri med tilbageholdt åndedræt
Det mest spændende tidspunkt på flyrejsen kommer dog, når jeg skal have sin bagage. Der venter jeg altid med tilbageholdt åndedræt, indtil al bagagen er kommet frem i god behold. Jeg har et par gange oplevet, at bagagen er forsinket, og når man skal være klar til at spille kamp dagen efter, så er det ret øv at mangle enten sit tennistøj eller sin tennisstol. Det er også ret øv at modtage en tennisstol med skæv ryg og eksede hjul. Jeg taler af erfaring!
Men når først man har fået fat i sin bagage og er kommet udenfor, så er man good to go, for så står turneringspersonalet klar til at tage ens bagage og køre til turneringen i en turneringsbus.

Har du læst dem her?