Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Sion Indoor i Schweiz, 24.-27. oktober (ITF 3-turnering)

Optakt: Louise i munter topform før turneringsstart i Polen
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Vejen til Tokyo
Den 25. juni 2019
Louises humør er i topform forud for turneringsstart i Polen i dag – og hun håber på at det også viser sig i form af mere kampgejst ved de kommende kampe. Foto: Line Falck Christensen

Optakt: Louise i munter topform før turneringsstart i Polen

Det er under en uge siden, Louise strålede ved Camozzi Open i Italien, hvor hun kunne løfte sejrstrofæet i dobbeltrækken og nåede semifinalen i singlerækken – men hun er allerede rejst til Polen, hvor Wroclaw Open begynder i dag. Men denne gang vil modstanden blive meget hårdere. Læs mere om hvorfor lige her.

I dag begynder Wroclaw Cup i Polen, og selv om det er under en uge siden, Louise spillede sig til en flot dobbeltsejr og nåede singlesemifinalen ved Camozzi Open i Italien, er hun klar til endnu en turnering.
Vi fangede hende på imessage på vej til Polen for at få en fornemmelse af, hvordan den mentale og fysiske form er forud for Wroclaw Cup – en ITF2-turnering, hvilket betyder flere point på spil. Hvad det kommer til at betyde for modstanderne kan du læse mere om her:


Det gik jo superflot i Italien i sidste uge – hvordan kommer det til at gå i Polen?

Det kommer da til at gå smaddergodt 🙂

Hvilken slags turnering er denne her – og hvor mange point er der på højkant?
Wroclaw Cup er en ITF2, så der er væsentligt flere point på højkant i denne turnering end i sidste turnering. Det kan man også se på deltagerlisten, hvor der både er amerikanere, israelere, brasilianere, japanere og kinesere troppet op. Det er for alvor hård modstand.

Hvad vil du gerne gøre bedre her end i Italien ift. dit eget spil?
Jeg vil rigtig gerne blive bedre til at finde min kampbegejstring og kampintensitet i denne turnering. Være mere aktiv i kampene.

Hvilke modstandere håber du på at få – og hvorfor?
Jeg tror ikke, at jeg decideret håber på nogle specifikke modstandere…

Hvilke modstandere vil du helst undgå – og hvorfor?
Desværre kan man jo ikke selv vælge – det ville ellers være rart. Hvis jeg kan undgå en tysker, en hollænder, en kineser eller en japaner i første runde, så ville jeg da være glad 🙂

Hvad er succeskriteriet for din deltagelse i denne turnering?
At have en god mental fornemmelse i mine kampe.

Følg med på Louises Instagramprofil, hvor hun løbende poster billeder fra Polen og fortæller om turneringen.

Har du læst dem her?