Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2020 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Toyota Open International de L'ile de Re i Frankrig, 17.-22. september (ITF 1-turnering)

Sejr og semifinale – succes ved Camozzi Open
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Vejen til Tokyo
Den 21. juni 2019
Louise spillede sig i singlefinalen i sin første turnering efter pausen. Modstanderen var hendes stærke doublemakker, Emmy Kaiser, der tidliger har spillet ved PL.

Sejr og semifinale – succes ved Camozzi Open

Det kan godt være, at Louise ikke havde de store forventninger til sin første paratennisturnering efter pausen, men hun kom fænomenalt fra start! Det blev til en semifinalekamp og en finalesejr med doublemakkeren, Emmy Kaiser. Kom med bag scenen i Louises nye blogindlæg.

Så er årets første turnering skudt af sted. Og det blev en start, som jeg kun kan være tilfreds med. 5 dejlige dage i nærheden af Gardasøen, en semifinaleplads i single og en turneringssejr i double – plus en pæn sjat træning og gode fritidsoplevelser.
Turneringen hedder Camozzi Open – en italiensk Futures-turnering, der i år havde 10-års jubilæum. Det var, som den første turnering i kvalifikationsperioden op til PL, mest af alt en opvarmningsturnering, hvor jeg gerne skulle spille en masse tennis, finde kampglæden igen og prøve at få træningens pointer til at fungere i kampsituationer. Og det lykkedes!

Jeg trak ‘bye’ i første runde
Den første dag til en turnering er normalt udelukkende en ankomstdag/rejsedag, og det var det også i denne omgang. Så afrejsedagen onsdag gik primært med transport (fly til Malpensa-Milano og en køretur til Brescia) og en omgang træning for lige at føle underlaget på banerne an. Og så selvfølgelig med en tiramisu til aftenkaffen :o)
Lodtrækningen blev også foretaget onsdag, og resultatet blev, at jeg fik en såkaldt ‘bye’ i første runde. Det vil sige, at jeg om torsdagen i første runde ‘sad over’ og ventede på en modstander i næste runde om fredagen. Min doublemakker, amerikanske Emmy Kaiser, havde ligeledes en bye om torsdagen, så vi aftalte at booke en træningsbane og træne i stedet.
Men i Italiens land skal den slags dog ikke være alt for let.

Italienske forhold i tennisklubben
Vi mødte op i klubben kl. 8.45 for at booke en træningsbane. Og syv timer senere, efter at have snakket med seks forskellige mennesker og fået ombooket træningsbanen fire gange pga. skiftende kampprogram, lykkedes det os at skaffe en træningsbane. Som så til gengæld lå i en anden klub en kilometer væk, og hvor vi lige skulle vente et ekstra kvarter, mens der blev repareret huller i banen og pøset vand på. I mellemtiden kunne vi så kigge på dagens kampe og spise de donuts og croissanter, som turneringsledelsen hver dag satte frem på en buffet. Man er vel sportskvinde…
Dagen efter vandt jeg både min single- og doublekamp og betalte entry fee, som er gebyret for at deltage i turneringen og for hotelophold. Entry fee betales typisk kontant og udløser en pose med sponsorgaver, som i denne omgang bl.a. bestod af pink folde-ud-solbriller og parmesan-ostehapser. Sådan en lagret ostehapser er virkelig lækkert i 31 graders varme. Mums.
Aftenen blev sluttet af med en players party, som kørte efter en italiensk tidsplan. Maden var programsat til kl. 20, og jeg skal ikke kunne sige, præcis hvornår maden ankom, for kl. 22 forlod jeg festen uden at have fået andet end forretten.

Finalesejr!
Lørdag startede jeg med single-semifinalen mod min doublemakker, Emmy, men jeg tabte desværre. Kampformen blev dog repareret med et trøstesæt bestående af pizza og cola – og derefter vandt Emmy og jeg doublefinalen i tre sæt. Med andre ord en godkendt turneringsindsats.
Udover turneringsoplevelsen var der en anden ting, der var helt i orden på denne tur! Jeg oplevede nemlig for første gang (via gode forbindelser til det danske jetset-society) at opnå adgang til et mytisk land, som indtil nu har været hermetisk lukket for mig: SAS-loungen og Lufthansa-loungen!!!
Et hemmeligt liv i sus og dus! Gratis mad (alt muuuuuliiiigt) og drikke (vand, juice, sodavand, øl og vin)! Opgraderede toiletter! Ro, fred, og gode stole! Jeg siger jer – det bliver bare svært at skulle til Polen med LOT Airlines næste uge og at være forvist fra lounge-livet igen.

Har du læst dem her?