Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/louisetiltokyo2020.dk/public_html/wp-content/themes/Divi/includes/builder/functions.php on line 5812
To turneringer i en – og den første med træner - Louise til Tokyo 2020
Louise Willerslev-Olsen

Når De paralympiske lege 2021 begynder, vil jeg være blandt de atleter, der går og kører ind under den danske fane! Følg min vej dertil.


NÆSTE TURNERING
Alle ITF-turneringer er aflyst indtil videre.

To turneringer i en – og den første med træner
Jeg er sponsoreret af Zealand Care og Seniorland
Vejen til Tokyo
Den 3. februar 2020
To pladser op på ITF's verdensrangliste efter den første uge i Ungarn – Louise er kommet godt i gang efter vinterpausen, og træningen har givet pote, fortæller hun her. Foto: Line Falck Christensen

To turneringer i en – og den første med træner

Louise har netop afsluttet januars to i en-turnering i Ungarn, der gav hende et godt hop opad på verdensranglisten. Nogle ting var ved det gamle; glædeligt gensyn med spillerkollegerne efter jul og nytår og et tvivlsomt madudvalg, mens andre var helt nye: Nemlig at Louises træner, Jamie Coshan, deltog. Det var første gang, hun havde træner med til turnering, og forventningerne var store.

Gyor Open var i år en todelt turnering fordelt på to uger, og den blev samtidig Louises startskud til den travleste turneringssæson – fordi det er kvalifikationstid til PL i Tokyo senere på året. Vi fangede Louise på telefonen mellem første og anden turnering – en først turnering der i øvrigt gav et flot hop to pladser op på ITF’s verdensrangliste:

Hvordan er første uge gået?

“Det er sådan set gået meget fint – tennismæssigt. Vi har bevidst lagt Gyor Open ind som opvarmningsturneringer, og med det in mente er det gået godt. Jeg vandt min førsterundekamp, som var mod en italiener. Jeg plejer at vinde mod hende, men det plejer også at være nogle tætte kampe med gode dueller. I denne turnering var det ikke så tæt, som det plejer at være. Jeg tror, det er, fordi jeg er mere stabil og spiller med større præcision og samtidig slår hårdere og med mere tyngde. Men det er nok sket så gradvist, at jeg ikke helt selv har opdaget, at mit spil er blevet bedre,” fortæller Louise.

Du røg ud i anden runde – hvad skete der i kampen?

“Ja, det gjorde jeg – jeg tabte til en rigtig dygtig italiener, som jeg har mødt før og aldrig har slået. Jeg har ikke engang taget sæt mod hende. Men det gjorde jeg denne gang! Jeg kom bagud 1-4 i første sæt, fordi jeg ikke var mentalt inde i kampen. Men så tænkte jeg på det, som Jamie og har talt om og fandt mine kræfter frem. Og så hentede jeg hende og endte med at vinde første sæt 7-5. Men så begyndte min hjerne at spille spil med mig. Jeg blev alt for bevidst om, at jeg måske kunne slå en, der har været med til PL tidligere, jeg lugtede en kæmpesucces – og det var ikke godt for mit hoved. Jeg kom igen bagud, og selv om jeg fik kæmpet mig op igen, så tabte jeg andet sæt. og tredje sæt tabte jeg 0-6. Jeg kunne bare ikke stoppe tankerne. Men alt i alt var det fedt at tage sæt fra en, som jeg tidligere bare blev kørt over af.”

“Når kampen først er i gang, er jeg på egen hånd. Det er helt og holdent vores eget job at spille – og vinde – kampene.”

Hvad har du været tilfreds med under turneringen?

Selv om Jamie var med i Ungarn, må han ikke hjælpe under kampen – det er kun på WTA-turen, det er lovligt.

“Jeg har været i stand til at finde mit spil på banen, så på den måde har vinterpausen gjort mig godt, og i træningen har vi fundet en opskrift, der virker rigtig godt. Jeg glæder mig til Jamie kommer, fordi jeg har ham at vende kampene med med det samme i stedet for at være næødt til at vente, til jeg er hjemme igen.”

Han kan vel også hjælpe under kampene?

“Nej, for i paratennis må træneren aldrig komme på banen i kamppauserne. Det er kun på WTA-turen, de må det – de fleste har sikkert set, hvordan Caroline Wozniacki nogle gange havde sin far på banen i en pause. Men vi må ikke. Så jeg kan ikke bruge ham, hvis hjernen pludselig stikker af. Når kampen først er i gang, er jeg på egen hånd. Det er på en måde mere rent, synes jeg – det er spiller mod spiller. Det er også mere fair, fordi vi jo er mange, der ikke har råd til eller mulighed for at have træner med på turen. Så det er helt og holdent vores eget job at spille – og vinde – kampene.”

 

Har du læst dem her?